|
Bestyrelse
Ud med "tanterne" og ind med pondus og erfaringNordisk Capital A/S tror på værdien af konstruktivt med- og modspil i udviklingen og driften af den løbende forretning. Derfor har vi valgt at styrke vores bestyrelse med dygtige og kompetente folk udefra. Professor Christen Sørensen og direktør Palle Hansen har begge sagt ja til at sidde i Nordisk Capitals bestyrelse. Christen Sørensen, som bliver formand for bestyrelsen , er professor i økonomi ved Syddansk Universitet og vil med sin teoretiske tilgang og praktiske erfaringer bl.a. som tidligere overvismand kunne udfordre os på især analysen af konjunktur- og markedsforhold og disses betydning for vores forretning. Læs mere om Christens Sørensens øvrige hverv og tillidsposter på www.sam.sdu.dk/ansat/chr Palle Hansen har over årene i eget regi etableret adskillige virksomheder bl.a. Budstikken som blev solgt til Post Danmark, Certus - (spiludvikling), der blev solgt til Betware, Voxtream A/S, A2i, Tekom og TS Danmark. Sideløbende hermed har Palle Hansen været direktør i Kolding og Esbjerg Kommuner i sammenlagt 12 år og direktør i TDC i 8 år. Palle Hansen vil med sin handlingsorienterede tilgang og årelange erfaring med virksomheder i pionerfasen kunne bidrage og udfordre os på "real world scenarios". Vi ser frem til samarbejdet og byder Christen og Palle velkommen. |

| • | Bad Bocklet - plejehjem i det nordlige Bayern - EUR 4,5 mio |
| • | 2 velbeliggende og attraktive danske detailshandelsejendomme - DKK 35 mio |
| • | Mindre erhvervspark i det vestligste Danmark - DKK 6 mio |
